Lidt om mig
 

 

Mit navn er Preben Lysholt, jeg er født i 1949 og skytte af stjernetegn - og jeg er født med naturlige evner for healing, klarsyn, klarhørelse og klarfølelse.

Som barn mødte jeg ældre vise mennesker, som kunne lære fra sig på forskellig måde, og blandt dem husker jeg bedst en gammel tækkemand, som lærte mig at finde vand med en pilekvist. 

Alligevel går der mange år, før jeg bliver bevidst om, at jeg både kan finde vand og jordstråler, det sker ved en situation, hvor jeg ser en jordstrålefinder i arbejde.

 

Jeg har læst mange bøger om alternative emner, gået til foredrag, været på kurser med personlig udvikling i forbindelse med mit daglige job. Men først efter en lang IT-karriere, besøger jeg en håndlæser som fortæller mig, at jeg skal bruge mine evner som healer i mit daglige arbejde, og at det måske skal være Reiki-healing jeg skal lære.

Med hjælp fra andre mennesker finder jeg frem til, at Reiki-healing er det rigtige for mig. Og jeg får også hjælp til at finde frem til den Reiki-Mester, hvor jeg skal på kursus, og så går det ellers stærkt.

Jeg bliver indviet som Reiki-healer, og samtidig med indvielsen bliver mine clairvoyante evner åbnet, jeg er bare ikke helt klar over, hvad der sker, men igen ved hjælp fra andre bliver billedet mere og mere klart. 

Mine medfødte evner som healer og clairvoyant bliver nu gjort tilgængelige for mig på det bevidste plan – det sker med et klart formål om, at jeg skal bruge mine evner til gavn og glæde for mange mennesker.

 

Under hele denne proces får jeg en anden stor gave, nemlig at der kanaliseres viden til mig - både gennem bøger og gennem mine medfødte evner som medie. Samtidig vil mange mennesker gerne være med som prøvepersoner, når jeg skal øve mine clairvoyante evner.

Jeg oplever også, at selvstudie er en væsentlig del af den læring, der har kendetegnet mange faser i mit liv, både med IT og andre fagområder, men nu også med alternativ behandling.

Det er dog ikke alt, jeg har lært gennem selvstudie og kanalisering, jeg har også været igennem forskellige uddannelser i det etablerede system, og jeg skal fortsætte med at lære nye ting gennem forskellige skoler, som giver de kompetencer, der passer til mit virke som behandler.

 

Jeg har været i lære hos en anden jordstrålefinder, for at kunne tilbyde det, der er nødvendigt for at finde mange forskellige typer jordstråler og kortlægge deres betydning for mennesker og dyr, og jeg har samtidig lært at bruge de værktøjer, der er nødvendige for at neutralisere virkningen fra den del af jordstråler og vandårer, som skader os.

 

I dag har jeg min egen klinik midt mellem Billund og Vejle. Her modtager jeg klienter til Kranio-Sakral Terapi, healing og clairvoyance.

Og herfra kører jeg ud og hjælper usynlige gæster (spøgelser) over i den åndelige dimension.

Jeg renser også huse for andre generende energier og jeg måler og neutraliserer skadelige jordstråler.

 

Jeg er uddannet Kranio-Sakral Terapeut fra:

Stanley Rosenberg Institut i Silkeborg.

Lene Kall Nielsen i Randers.

Suppleret med kurser hos Karsten Munk i Skanderborg.

 

Jeg er uddannet på RAB-niveau - med over 660 lektioner,

og jeg er anbefalet behandler fra Stanley Rosenberg Institut i Silkeborg.

 

Kranio-Sakral Terapi er en blid og behagelig behandlingsform, som nu er blevet en meget stor del af mit daglige virke på klinikken. 

Det er en behandlingsform, der kan bruges i mange situationer med meget stor effekt - Og den kan kombineres med en anden behandlingsform som fx healing. 

Kranio-Sakral Terapi er et værdifuldt værktøj, som anvendes mange steder i verden og bliver hele tiden opdateret med nye opdagelser og teknikker, og der er ofte mulighed for kurser med danske eller udenlandske instruktører.

 

 

Min uddannelse som Kranio-Sakral Terapeut:

 

KST I  -  KST II  -  KST III  -  KST III+  -  KST IV  -  KST V  -  KST VI  -  KST VII

KST børn 0-2 år + 3-14 år

KST børn med særlige behov

Piskesmæld - Nakke - Ryg - Bækken

Tensegrity

Neurodynamics

Anatomi & Fysiologi - Sundhedspsykologi - Patologi & farmakologi - Klinikdrift

 

 

Organisationstilhørsforhold:


Jeg er medlem af: Foreningen af Kranio Sakral- og Kropsterapeuter.

Og jeg er RAB - Registreret Alternativ Behandler i Kranio-Sakral Terapi.