|
|
Foredrag - emner |
|
|
|
|
Klik på et af emnerne: 1 Clairvoyant Behandling og Kranio-Sakral Terapi 2 Oplevelser med Healing - Klarsyn - Jordstråling 3 Om livet før, under og efter døden 4 Klarsynsaften for mindre grupper 5 Børn - urolige børn - stjernebørn - eller børn, som børn er
Foredrag 1: Clairvoyant Behandling og Kranio-Sakral Terapi (Klarsyn i behandling)
Med udgangspunkt i egne oplevelser fortæller jeg om, hvordan Clairvoyant Behandling løsner op og giver svar på mange spørgsmål.
Hvordan clairvoyance, healing og Kranio-Sakral Terapi kombineres og giver mulighed for at komme i dybden både fysisk og psykisk.
Jeg giver eksempler fra min hverdag, hvor mennesker evt. siger:
Jeg fortæller om forskellen på: Gammeldags Clairvoyance - Clairvoyant Behandling - Clairvoyant Supervision.
I foredraget indgår også, hvordan du får bedst udbytte af en clairvoyant session.
Foredrag 2: Oplevelser med Healing – Klarsyn – Jordstråling
Jeg fortæller fra den virkelige dagligdag om situationer, hvor mennesker har oplevet, hvordan healing kan betyde forandringer, fra de kom ind ad døren, til de gik ud igen. Og hvordan lindring kan gøre en "gråvejrsdag" til en "solskinsdag", selv om solen ikke kan ses på himlen.
Mine mange oplevelser med usynlige gæster giver en masse interessante timer ude hos mine kunder, hvor jeg hjælper flere generationer til at få fred i hjemmet eller på arbejdspladsen. Jeg fortæller, hvordan mennesker kan blive fri for generende energier og tunge byrder, som mange ellers lever med, da det jo ikke er noget, der bare lige kan ses - og derfor heller ikke tales så meget om.
Og når det gælder jordstråler, fortæller jeg om, hvordan de ofte opleves og påvirker os mennesker hjemme i boligen, hvor vi sidder meget, og hvor vi sover samt på arbejdspladsen. Jeg har oplevelser omkring dyr derhjemme i boligen og i stalden hos landmanden. I mine fortællinger om jordstråler er der flere situationer, hvor mange nu har fået forbedret nattesøvnen og hvor forstyrrelser i kroppen er forsvundet eller lindret.
Foredrag 3: Om livet før, under og efter døden
Set ud fra - at vi som sjæle skal igennem vores egen udvikling mod en højere bevidsthed - tager jeg udgangspunkt i det liv, vi lever nu. Et liv hvor der kan være mange uforståelige situationer med knubs, modgang og spørgsmål om, hvorfor skal jeg igennem det? Jeg berører også de glæder, der er til hver af os, glæder der kommer af sig selv, og glæder vi gør en indsats for at få.
Med inspiration fra Shamanens verden og mine egne clairvoyante oplevelser, fortæller jeg om det der sker, når et menneske dør på normal vis - altså stille og roligt, og hvad der sker ved pludselig død eller ved en voldsom død. Herunder kommer jeg bl.a. ind på de oplevelser, mange har med usynlige gæster eller spøgelser. Der vil også være fokus på det, der sker efter døden, og hvordan vi bliver klar til det åndelige liv, og hvordan vi gør os klar til næste inkarnation.
Jeg fortæller også om, hvorfor selvmord ikke er løsningen, når et menneske er kørt træt i modgang og tristhed - Min fortælling er bl.a. med baggrund i de oplevelser, jeg har fra claivoyante budskaber til dem, der er tilbage.
Under hele foredraget er spørgsmål meget velkommen - det giver ofte både spændende, levende og interessante oplevelser, som vi kan dele med hinanden.
Foredrag 4: Klarsynsaften for mindre grupper Fra 1 til 1½ time med klarsyn Der kan stilles ind på afdøde venner eller familie. Den, der ønsker kontakt, medbringer et billede eller evt. en ting, som har tilhørt den afdøde.
Det kan også være en forsvunden person, der stilles ind på – Der skal være tilknytning mellem den forsvundne og den deltager, der ønsker informationerne.
Deltagerne må være bevidste om, at det er den åndelige verden, der afgør, om der kan etableres kontakt, og hvad vi må få informationer omkring.
Det er rigtig godt, når deltagerne sidder i en åben cirkel. Levende lys og dæmpet beroligende musik er med til at åbne til den åndelige verden. Arrangementet er for voksne deltagere (fra 18 år) - som er parat til et sådant arrangement
Fra 1 til 1½ time med et eller flere frie emner: Et ofte brugt tema er at se aura, og at jeg læser aura og giver små clairvoyante beskeder til de deltagere, som ønsker det.
Eksempel på et arrangement: Aftenen starter kl. 19.00 med en lille meditation. Klarsyns-del. Frit emne og kaffe / te. Afslutning kl. 21.45 med en meditation så aftenen er slut kl. 22.00.
Pris og arrangement efter nærmere aftale. 12 -14 betalende deltagere pr. aften er godt - (min. 10 og max. 16)
Foredrag 5:
Børn - urolige børn - stjernebørn - eller børn, som børn er
Et led i behandling / forståelse for børn og forældre
Foredraget / den åbne debat - en aften kun for personer over 18 år
Et indspark i en travl hverdag - som et tiltag ved forældremøder på skoler m.m.
Med udgangspunkt i egne oplevelser fortæller jeg om mit arbejde som behandler af mange børn og voksne i en dagligdag, der byder på et utal af spørgsmål som fx:
Er urolige børn også stjernebørn eller er de bare børn, som børn er ??? Forstår børn og voksne hinanden ??? Bliver børn og forældre forstået i skolen ??? Møder vi hinanden ligeværdigt ??? Hvem er Stjernebørn og hvem er Indigobørn ???
Jeg sætter fokus på muligheder for at få lettelse:
Med baggrund i mine daglige oplevelser fortæller jeg om, hvad der kendetegner stjernebørn - Indigobørn og om deres oplevelse af verden - som tit er anderledes end det, vi bare kan høre og se. Og om hvordan jeg møder børnene og deres forældre på forskellig vis, og hvordan en afstressende behandling gør godt for både børn og forældre - en behandling som skal være efter behov - som fx:
Kranio-Sakral Terapi som behandlingsform Clairvoyance til hjælp ved spøgelser eller usynlige legekammerater Healing som beroliger Ganske almindelig snak med børn og voksne
Og hvordan forældrene og børn kan have glæde af Clairvoyant Behandling - dvs en behandling hvor clairvoyance, healing og Kranio-Sakral Terapi kombineres og løsner op og giver svar på mange spørgsmål og mulighed for at komme i dybden både fysisk og psykisk.
I de fleste situationer er Kranio-Sakral Terapi og en snak - det, der skal til.
Der bliver eksempler fra min hverdag, hvor mennesker fx siger:
Jeg lægger op til, at der stilles spørgsmål, så foredraget / den åbne debat bliver levende, bred og dyb i forståelsen omkring forskellige børn.
|
|