Tensegrity

som behandlingsform alene - eller sammen med KST

 

Hvad er Tensegrity?

Tensegrity kan beskrives som et sammenhængende elastisk system, som forbinder stive elementer (knogler) og de elastiske elementer (sener, ligamenter og muskler) - Et system som er stabilt og på samme tid dynamisk, som bevæger sig elastisk ved pres.

Tensegrity er en spændende model for forståelsen af sammenhængen mellem den faste, fysiske krop og den mere usynlige energi, og hvordan den er i bevægelse i alle kroppens bestanddele

Tensegrity strukturen bærer alle andre biofysiske energisystemer i kroppen.

Tensegrity er en blid, behagelig model, som er god til omfattende åbning af alle led i din krop.

 

 

Behandling med Tensegrity  -  som helhed eller sammen med KST

En behandling med tensegrity er ideel til at løsne spændinger i musklerne, smerter i leddene og stivhed i bevægelserne.Tensegrity giver dig en fornemmelse af velvære, en forøgelse af fleksibilitet og en fornyelse af hele muskel-skelet-systemet.

Spændingsmønstre i muskel-skelet-systemet kan komme fra gentagende bevægelser, vore vante følelsesudtryk (kropssprog) og /eller traumer.

Tensegrity er velegnet til at afdække, hvor det fysiske spændingscenter fra et traume sidder.

Tensegrity løsner kroniske spændinger.

Muskler og bindevæv binder vores knogler sammen. Muskelspændinger trækker leddene sammen i kompression.

Hvad der er unikt og effektfuldt med tensegrity er, at terapeuten ikke bare arbejder med at mobilisere èt led ad gangen, men løsner leddene i sammenhæng i hele kroppen fra top til tå i èt greb.

Når terapeuten med et fast, men minimalt tryk lægger et lille stræk i en præcis retning, vil ligamenterne give efter, musklerne slappe af og leddet åbne sig.

Tensegrity åbner for energistrømme i kroppen.

Selv om vi arbejder gennem en fysisk kontakt og påvirker bindevævs-systemet, er Tensegrity en meget direkte og effektiv måde at arbejde med kroppens biofysiske energier på.

 

Tensegrity som traumeløsende teknik

Hvis vi bliver udsat for et traume fra et fald, et slag, et følelsesmæssigt chok eller en alt for hurtig bevægelse (piskesmæld), vil det bevæge sig som en bølge gennem kroppen. 

Et traume kan komme ind i kroppen et sted og sætte sig fast et andet sted. Chokbølger bevæger sig gennem et led, hvis leddet er afslappet.

 Men hvis leddet er fastlåst, kan bølgen ikke gå videre, og al den indkommende kraft sætter sig i det allerede overbelastede led. På denne måde vil alle livets belastninger ophobe sig de 4-5 steder, hvor vi har fået vores første belastninger.

 Når vi bevæger kroppen, skal der være et naturligt  "flow"  i bevægelserne. Men  "flowet" bliver afbrudt, når det støder på en af disse forhindringer.

 Som ung lægger vi ikke meget mærke til disse steder med opsamlede spændinger. Når vi bliver ældre, mærker vi ofte smerterne og stivheden. Når vi bliver gamle trækker disse steder sig sammen, og vi bliver måske krumbøjet eller foroverbøjet, halter lidt og har problemer med at trække vejret, og til sidst svært ved at gå og mister måske balancen.  Eftervirkninger fra fald er den hyppigste årsag til dødsfald hos ældre mennesker.

 

 Tilbage til toppen